Køge kommune er klar til næste katastrofe

2. juli 2018.

Hos Ejendomme Teknik Køge (ETK) er de fuldkommen rolige. De er nemlig klar til den næste oversvømmelses-katastrofe med deres totalløsning af en klima-trailer til akut beredskab. Klima-traileren er leveret af Elmodan.

En januar nat i 2017 trak vandet sig tilbage i Køge bugt. Det var ikke noget godt tegn, det vidste de hos ETK, som til daglig er ansvarlige for service og vedligehold af Køge kommunes udendørs- og indendørsområder. Når vandet trækker sig tilbage, betyder det nemlig en forestående katastrofe. En stormflod. Og så kom vandet… I uoverskueligt store mængder, og ETK måtte se til, mens kommunens veje og parker blev oversvømmet.

Elmodan kom med den faglige viden og vejledning. Vi vidste jo ikke noget om pumper, men Elmodan gjorde, og de gjorde, hvad de kunne for at imødegå vores behov
Michael Munk, projektkonsulent, ETK

”Vi manglede alt! Køge manglede alt materiel til at håndtere situationen, så vi var overhovedet ikke selv herre over noget”, forklarer Michael Munk, der er projektkonsulent hos ETK, hovedansvarlig for beredskaber i kommunen og taktisk leder. ”Det gik kun med nød og næppe, fordi vi samarbejdede med andre”, siger han og tilføjer, at når man i en oversvømmelse som denne er én kystkommune ud af mange, så skal alle pludselig have hjælp samtidig, og der var ikke kapacitet til at hjælpe alle. Efter katastrofen har ETK fået deres eget grej.

 

Jamen vi undersøgte jo feltet af pumper og grej, og så ringede vi til nogle, der fortalte; Grindex - det er bare toppen af poppen. Og så undersøgte vi selvfølgelig det
Morten Jensen, Værkstedsleder, ETK

 

”Grindex er toppen af poppen”

Nogle gange skal der en katastrofe til, men så skete der til gengæld noget. ETK fik nemlig en ekstrabevilling til at købe deres eget materiel, så kommunen i fremtiden selv kunne håndtere oversvømmelser og store mængder vand.

”Nu skulle der grej til, og det kunne kun gå for langsomt”, fortæller Michael Munk, der sammen med sin kollega Morten Jensen fik opgaven at indkøbe det nødvendige materiel til en lignende situation.

”Vi skulle have store pumper, mindre pumper, mellem pumper. Tubes, sandsække, slanger, alting”, fortæller Michael Munk. Og en større eftersøgning på den rette leverandør blev sat ind.

"Jamen vi undersøgte jo feltet af pumper og grej, og så ringede vi til nogle, der fortalte; Grindex - det er bare toppen af poppen. Og så undersøgte vi selvfølgelig det", forklarer Morten Jensen, der er værkstedsleder hos ETK.

 

”Elmodan kom med den faglige viden og vejledning. Vi vidste jo ikke noget om pumper, men Elmodan gjorde, og de gjorde, hvad de kunne for at imødegå vores behov”, forklarer Michael Munk.

Hos Elmodan var opgaven ikke ukendt. Efter en god dialog besluttede ETK vejledt af Elmodan at indkøbe to ”klima-trailere” samt en kraftkarl af en specialbygget dieselpumpe på 10”.

”Det var en spændende opgave”, fortæller Lars Ingemann, der er indehaver af Elmodan, og som modtog ETK’s opringning. ”ETK skulle virkelig bruge noget tungt grej, og det var da en udfordring at skaffe en pumpe af så stor kaliber, men det gik, og vi fandt en god løsning til dem”, forklarer han.

 

En totalløsning. På trailer.

Udover den store 10”-pumpe, pakkede og klargjorde Elmodan en totalløsning på en trailer med nogle mere ”håndgribelige” pumper til mindre opgaver. På den måde fik ETK dækket deres behov for forskellige størrelser pumper til deres materialeflåde.  

Klimatraileren har Elmodan sammensat før. Det er nemlig Elmodans anbefalede klimapakke med en række produkter, som vi ved, er gode at have klar, til når der kommer store mængder vand.

SE KLIMAPAKKEN HER

ETK fik leveret to færdigpakkede trailere, som er klar til udrykning.

Hver trailer består af:

Den ene trailer er desuden udstyret med 2 stk. Grindex Major N 4” lænsepumper samt en MG 23 US-P GenSet generator, mens den anden trailer er pakket med en Generac 4” dieselpumpe med tilhørende sugeslange.

 

ETK er derfor nu fuldkommen rolige omkring næste katastrofe. Begge trailere holder klar til udrykning. Så nu kan vandet bare komme an, fortæller de to repræsentanter fra kommunen selvsikkert. ”Nu har vi endelig vores eget materiel. Og vi får nok ikke brug for mindre. Der kommer nok ikke mindre vand i fremtiden,” afslutter Michael Munk.